Iscenesat Festival: Ordenes musik – foredrag med Jacob Levinsen
Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge Kort
þri 16. mar 2027 00:00
Store følelser kræver stor musik, også i litteraturen. Sherlock Holmes opklarer blodige forbrydelser til eget violinspil, Thomas Mann lader borgerskabet smide hæmningerne til Wagner og en komponist sælger sin sjæl til djævelen. Og når sproget og skriften revolutioneres hos James Joyce og Marcel Proust, er det i høj grad også med musik på det litterære lydspor. Men hvad sker der nærmere bestemt og hvordan, når romanforfatterne lader musikken tage over? Jakob Levinsen (f. 1960) er oversætter, forfatter til bl.a. adskillige bøger om klassisk musik og tidligere mangeårig musikkritiker ved Weekendavisen, Berlingske og Jyllands-Posten. Arrangementet indledes med en optaktskoncert med studerende fra MGK Sjælland. ........................................... Iscenesat Festival Iscenesat Festival bringer klassisk musik, litteratur og scenekunst sammen i nye, levende møder. Her er kunstformerne ligeværdige og får lov til at udfordre, supplere og berige hinanden. Musikken får nye perspektiver gennem ord og fortællinger, mens litteraturen og skuespillet får nye dimensioner gennem musikken. Resultatet er sceniske oplevelser, hvor kunstformerne tilsammen skaber noget, ingen af dem kunne skabe alene. Festivalen blev grundlagt i 2024 og arrangeres i dag i samarbejde mellem Teaterbygningen, KøgeBibliotekerne, MGK Sjælland og musikforeningen Køge Klassisk.