Ida Lilja
RIGA - Strungesalen, Hvidovrevej 241, 2650 Hvidovre Kort
fös 2. apr 2027 20:00
Ida Lilja er artist, vokalist, producer og sangskriver. Musikalsk bevæger hun sig mellem det storladne og det nære, hvor alternative popproduktioner og organiske instrumenter mødes i et lydunivers båret af hendes karakteristiske vokal. Knap et år efter sin dansksprogede debut stod Ida Lilja på scenen i DR Koncerthuset som finalist i KarriereKanonen 2025. Hun har desuden spillet på scener som Pumpehuset, Posten og Musikhuset Aarhus samt på Uhørt Festival og SPOT Festival. I marts 2026 udgav hun EP'en STOR SOM SOLEN, som GAFFA kvitterede med fire stjerner. Hendes tekster kredser om autenticitet, mod, rummelighed og livsglæde -- med en kæk, fandenivoldsk fuck-janteloven-energi. Det er pop med noget på hjerte, der både rummer livets skyggesider og insisterer på at finde lyspunkterne. På scenen forener Ida Lilja nærvær, karakter og høj energi. Med medrivende melodier, storladne produktioner og en levende performance skaber hun koncerter med plads til både det eksplosive og eftertænksomme. P3's Marie Hobitz beskriver hende som en artist, der "fangede os fra første sekund med sin sprudlende og smittende energi og karakter", mens GAFFA har kaldt hende "en eminent scenebetvinger og vokalist". I 2026 tog Ida Lilja på sin første Danmarksturné, STOR SOM SOLEN TOUR, som fortsætter i april 2027. Med sig på scenen har hun Oliver Paluch på trommer, Shona Melis på bas og Kristoffer Lambek på keys og guitar. Sammen skaber de et dynamisk liveudtryk, hvor organiske instrumenter og elektroniske produktioner går hånd i hånd. -------- Fredag d. 2. april 2027 kl. 20.00 Forsalg: 95,- (inkl. garderobe og gebyr) Dørsalg: 115,- Baren er åben fra kl. 19.00 Salsdørene åbner 30 minutter før showstart Ståpladser