GRAVA (FO/DK) + Morpholith (IS) // Loppen
Loppen, Sydområde 4B, 1440 Copenhagen Kort
þri. 03.11.2026 20:30
Kom med på ørkenvandring i Islands golde, vulkanske landskaber eller stir døden direkte i øjnene, når de to doom/sludge bands GRAVA og Morpholith indtager Loppen den 3. november!
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 150 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/grava-morpholith
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
https://loppen.dk/kalender/grava-morpholith
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
GRAVA
GRAVA spiller knusende tung og atmosfærisk sludge metal. Lydbilledet er en blanding af afgrundstunge guitarriffs, pulserende baslinjer og dommedagstrommer, som tørner sammen med møgbeskidte vokaler. Den færøsk/danske trio fra København begyndte deres musikalske virke i 2020 og i 2022 udkom deres debutalbum, ‘Weight of a God’. Albummets sange kredser sig om menneskets møde med døden, set gennem de døendes øjne; et tema som indhyller GRAVAs aggressive sludge metal i en dyster og dragende atmosfære.
GRAVA har gennem de seneste år turneret flittigt, blandt andet på Uhørt Festival i København, og sammen med velkendte bands, bl.a. PIGSx7, UFOMAMMUT, KATLA, LIFESICK og HALSHUG. I 2024 udkom GRAVAs andet album, ‘The Great White Nothing’ - og selvom der ikke er tale om et konceptalbum, benytter GRAVA ægte makabre historier, som inspiration til deres dystopiske univers. Franklin-ekspeditionens skibsforlis Arktis, henrettelser af svenske adelsmænd og togulykker i Gentofte - GRAVA har ingen berøringsangst, når det kommer til livets mørkere sider.
Ligesom på debutalbummet forsøger GRAVA dog ikke at fortælle historier fra A-Z, men i stedet at indfange dødsøjeblikkene set gennem de døendes øjne. Effekten er et musikalsk og lyrisk dødsdrama, der fremstår fragmenteret og intenst, men også overraskende disciplineret i forhold til sangskrivning.
Live inviterer GRAVA dig til at se døden direkte i øjnene, når de spiller på Loppen sammen med Morpholith.
"Et tromlende sonisk landskab, der lød som et dommedagsscenarie, der blev vækket til live gennem musik." - Soundvenue, 2024
MORPHOLITH
Islandske Morpholith har sat tunge fodspor på metalscenen med deres livedebut i 2017. Allerede fra deres første EP fra 2018, ‘Void Emissions’, begyndte islændingene en nedstigning til helvedes mest grusomme dybder.
Deres debutalbum, ‘Dystopian Distributions of Mass Produces Narcotics’, udkom i 2024 og inviterede lytteren ind i sej og riffbåret doom/sludge inspireret af Islands rå og vulkanske landskaber.
Morpholith har spillet koncerter på både Island og i udlandet og drager i denne omgang på deres tredje skandinaviske turné. De har før optrådt på anerkendte festivaler som Wacken Open Air, A Colossal Weekend og Sonic Ritual, og nu er de klar til at bringe lyden af Islands rå landskaber til Loppen den 3. november.
Vi ses!
Flytjendur
-
Morpholith
Morpholith gáfu út sína fyrstu hljómplötu í fullri lengd
-
GRAVAGRAVA is a metal band from DK/FO based in Copenhagen.
-
Audible Music
Audible Music is a music company specialized in consulting & release planning, PR & marketing, booking & live production and artist & label services.
-
Helvetes indre kretserFormidler doom til folket